18 min read Newsletter

Byg en kvantitativ growth model for din startup

Lær hvordan du bygger en kvantitativ growth model for din startup baseret på mit arbejde med Forsler.

👋 Hej, jeg hedder Thomas og velkommen til mit newsletter 🤩 Her skriver jeg om at bygge, vækste og skalere startups 🌱 ... og det er 100% gratis 😉

Velkommen til del 4 af “Byg fundamentet for at vækste din B2B SaaS startup”. Her kan du se, hvor langt vi er:

Lad os komme i gang.

I sidste uge kogte vi Forslers vækst i ARR ned til en matematisk formel. I dag bruger vi den formel til at bygge en kvantitativ growth model.

En kvantitativ growth model er et spreadsheet, der minder om en P&L model - fokus er bare på din vækst og forholder sig til input fra dine acquisition loops, product funnel, growth loops, etc. og output heraf (vækst).

En kvantitativ growth model besvarer følgende:

  • Hvor mange brugere og ARR har vi om X måneder?
  • Hvor skal vi fokusere for at vækste mest effektivt?
  • Hvilke OKRs / metrics giver det mening at fokusere på?

Når du bryder din virksomhed ned i en kvantitativ growth model, tvinger du dig selv til i dybden at forstå, hvordan din forretning fungerer - altså er det en analytisk repræsentation af, hvordan din virksomhed vækster, som typisk bliver bygget i et spreadsheet. 

Og det er værdiskabende, fordi det er svært at ‘fake’. Du kan formentlig tale om din vækst på et konceptuelt niveau, men når du skal have det hele til at gå op i en model i et spreadsheet, er det svært ikke at tvinge dig selv til at forstå, hvordan virksomheden reelt fungerer og hænger sammen i dybden.

Din kvantitative growth model er altså et værktøj, der tvinger dig til at forstå, hvordan din virksomhed reelt fungerer og hvad der får den til at vækste mest effektivt. Og da vi byggede fundamentet hos Forsler, gav det os en dybdegående forståelse for, hvorfor fundamentet var så vigtigt at bygge og hvordan det hele spillede sammen i en højere enhed.

Min erfaring er dog, at mange kommer til at lave en overkompliceret growth model, som ingen reelt forstår og dermed ikke bliver brugt. 

Derfor viser jeg dig i dag, hvordan vi initielt lavede en visuel konceptualisering af Forslers growth model:


Og derefter viser jeg - baseret på den matematiske formel og visuelle konceptualisering - hvordan vi byggede Forslers kvantitative growth model med fokus på ‘ New ARR’ (alle tal er dummy tal, men modellen er den faktiske):


Formålet med denne artikel er at give dig noget handlingsorienteret og praksisnært, så du efterfølgende kan bygge din egen kvantitative growth model. På den måde håber jeg, at du kan få lavet en kvantitativ growth model, du rent faktisk kan bruge til noget 🤜🤛

NB! Du kan nederst i artiklen downloade Forslers kvantitative growth model som inspiration og bruge den til selv at komme i gang.

Som altid fokuserer jeg ikke på alt det teoretiske og fisefornemme definitioner - jeg fokuserer på, hvad der nemmest og hurtigst muligt ‘gets the job done'.

Hvis du ellers er klar, så snup en kop kaffe og lad os dykke ned i det ☕️

Enjoy! 😎

Indholdsfortegnelse:

  1. Få styr på din matematiske formel
  2. Lav en visuel konceptualisering
  3. Byg din kvantitative growth model
  4. Få mest ud af din growth model
  5. Sådan nailer du din kvantitative growth model

Template:

  • Download Forslers kvantitative growth model nederst i artiklen

1. Få styr på din matematiske formel

Når du skal bygge en kvantitative growth model for din startup, vil mange gerne bryde samtlige elementer af virksomheden ned (ARR = New ARR + Expansion ARR + Reactivation ARR - Churned ARR - Contraction ARR). 

I sjældne tilfælde giver det mening, men det øger også risikoen for at lande i den fælde, jeg nævnte indledningsvist: at du får bygget en overkompliceret model, du aldrig får brugt, fordi ingen forstår at bruge den.

Derfor anbefaler jeg, at du starter med at bryde din startups vækst ned til en matematisk formel.

Til inspiration viste jeg i sidste uge, hvordan vi brød Forslers vækst ned til en matematisk formel (læs artiklen her):

Vi brugte Forslers matematiske formel til at konkludere, at alle ressourcer skulle allokeres til ‘New ARR’, da det ressourcemæssigt ville påvirke væksten mest effektivt.

Derfor byggede vi i første omgang Forslers kvantitative growth model op om ‘New ARR’.

Det mindsker kompleksiteten og du kan altid tilføje flere variabler, når det giver mening.

På den måde sikrer du at:

  1. Du bygger kun det, du rent faktisk skal bruge her og nu.
  2. Du minimerer risikoen for at komme til at bygge en overkompliceret model.

Før vi hopper hovedkulds ned i den kvantitative growth model, er min erfaring, at det gør processen nemmere, hvis du først laver en visuel konceptualisering af modellen:

2. Lav en visuel konceptualisering

Nogle foretrækker at hoppe direkte til den kvantitative growth model - personligt foretrækker jeg at lave en visuel konceptualisering først, da det hjælper med konceptuelt at forstå, hvad input og output tabs i spreadsheetet skal indeholde samt hvordan de hænger sammen og påvirker hinanden.

Her kan du se den visuelle konceptualisering af Forslers kvantitative growth model:

Forslers værdiskabelse øges signifikant, når alle, der arbejder sammen om en given skov, bruger produktet. Lidt på samme måde som Miros værdiskabelse øges, når alle relevante personer kan arbejde sammen om et board.

Fundamentet for product-led growth er altså til stede, idet produktets værdiskabelse øges ved flere brugere.

Derfor var vores udgangspunkt, at vi skulle bygge fundamentet for et growth loop:

New account → Invite and/or share → New users → New accounts

Men… et sådan growth loop virker ikke bare på magisk vis, fordi du kan invitere nye brugere. Den enkelte bruger skal først selv opleve værdiskabelsen: Aha-moment → flere Aha-moments → nu kan de dele og invitere.

Derfor skal vi have bygget en product funnel, der understøtter det ønskede growth loop:

New account → Activation (første aha-moment) → Habit (flere aha-moments) → Expansion (invite/share)

Jeg oplever, at nogle bliver for fokuserede på at være product-led, fordi det lyder sexet - og de glemmer som regel:

  1. Hvis ikke dit produkts værdiskabelse øges ved flere brugere, har du ikke grundlaget for at være product-led (og nej, old-school monetære referrals virker ikke længere).
  2. Dit product-led growth loop skal kickstartes. Uden nye brugere kommer det aldrig i gang, så du skal medtænke, hvordan du får kickstartet dit growth loop.

Til Forslers fundament byggede vi derfor også en acquisition funnel, der initielt skulle være den primære growth lever. På sigt skal growth loopet gerne overtage og blive den primære growth lever, så den primære vækst er product-led.

Fundamentet vi skal have bygget hos Forsler og brudt ned til en kvantitativ growth model for ‘New ARR’, indebærer altså et growth loop, en product funnel og en acquisition funnel. 

NB! Start med at fokusere på fundamentet, du skal have bygget og ikke tiltag, du måske tilføjer om 6 mdr. Fokusér på det, du skal bruge her og nu for at komme i gang og så optimér, justér og tilføj flere variabler efterfølgende.

Som vist i den visuelle konceptualisering, skal Forslers kvantitative growth model indeholde følgende:

  1. Acquisition funnel: I vores indledningsvise arbejde med ICP & persona, fandt vi ud af, at målgruppen er enormt videnbegærlige og mangler et sted, hvor interessante mennesker går dybt med forskellige branchespecifikke ting. Derfor bygger vi fundamentet op omkring et founder brand med stor synlighed på de sociale medier, podcast, newsletter, artikler, interviews, gratis kurser, etc.
  2. Product funnel: I vores product funnel byggede vi fundamentet op omkring en grundlæggende in-app onboarding tour, et intensivt email onboarding flow og trigger-baserede notifikationer for at sikre så mange som muligt kommer til ‘Expansion og dermed kickstarter growth loopet.
  3. Growth loop: Growth loopet bliver automatisk inkorporeret i onboarding, email flows, triggers, etc.

Eksekveringen af ovenstående elementer kommer jeg til at gå i dybden med i særskilte artikler over de næste uger. I denne artikel fokuserer jeg udelukkende på den kvantitative growth model.

Med Forslers growth model visualiseret, er vi nu klar til at bryde det hele ned til input variabler og output formler - altså bygge Forslers kvantitative growth model:

3. Byg din kvantitative growth model

Med den visuelle konceptualisering på plads kan vi begynde at bygge Forslers kvantitative growth model.

I dette afsnit gennemgår jeg step-by-step hvordan vi byggede de forskellige tabs, input variabler og output.

Tab 1, 2 & 3: Input tabs

Jeg foretrækker at organisere kvantitative growth modeller ved at holde input i separate tabs - altså der hvor variablerne skal indtastes manuelt. Det holder det mere organiseret, da alle udregninger så sker i særskilte tabs.

På den måde får du en legeplads, hvor du kan indtaste, justere og lege med de forskellige variabler ét sted og se impact et andet sted. Min erfaring er, at det er med til at holde din growth model simpel og brugbar.

Nogen foretrækker at have al input i én tab. Hos Forsler delte vi det op i tre:

  • Tab 1: Acquisition (input)
  • Tab 2: Product (input) [inkl. growth loop]
  • Tab 3: Spend (input)

Her kan du se de mest væsentlige input variabler i ‘Tab 1: Acquisition input’ (dummy data):

Som nævnt i den konceptuelle visualisering, bliver Forslers fundament bygget op om følgende variabler i acquisition (ekskl. growth loop):

  • Founder brand
  • 5-day EEC
  • Newsletter
  • Website
  • Retargeting

… og det er derfor disse, der er brudt ned i tilhørende input variabler.

Med acquisition input på plads, hopper vi til ‘Tab 2: Product input’:

Forsler har fire account typer, som bliver profileret i onboarding flowet:

  • Forest owners
  • Forest managers
  • Enterprise
  • Students

Hver af de fire brød vi ned til følgende variabler:

  • % der færdiggjorde sign-up flowet
  • Activation rate
  • Habit rate
  • Conversion rate (til betalende)

Derudover mappede vi det growth loop, vi gerne ville bygge med gennemsnitlige antal delinger per account type og konverteringsrate fra deling til sign-up started.

Slutteligt brød vi monetization ned i tre variabler (som blev defineret i den matematiske formel):

  • Avg. ARR per property
  • Avg. ARR per ha
  • Avg. per user

Udover acquisition og product input, ville vi også gerne have et overblik over spend, så vi kunne udregne fx CAC Payback.

Derfor byggede vi en simpel ‘Tab 3: Spend (input)’, hvor vi indtastede de  forventede udgifter til hvert tiltag (dummy tal):

Grundlæggende er det bare et sheet med forventede udgifter til ‘New ARR’.

Når du har fået bygget alle dine input tabs, skal du til den sjove del: at udfylde hver input variabel for de næste 15-24 måneder.

Her kan du se Forslers acquisition input (dummy tal):

Og her kan du se Forslers product input: 

Når du udfylder input variablerne 15-24 måneder frem, er her nogle tips til at få det bedste resultat:

  • Brug historisk data: Hvis du har historisk data, kan du med fordel anvende det til at guide dig. Har du ikke historisk data, må du lave lidt research for at kunne give dit bedste estimat og gæt.
  • Indregn udsving: Uanset hvilken virksomhed du har, vil der forventeligt være udsving i input. Eksempelvis hvis du og teamet holder fri hele juli, så er der formentlig mindre input end i andre måneder. Og måske ved du af erfaring, at din konverteringsrate til paid er væsentligt lavere i Q4 end de resterende kvartaler. Indregn alle disse udsving i dine input tabs.
  • Påvirkning ved øget budget: Hvis du eksempelvis forventer at forøge dit budget til paid ads, vil din CPA forventeligt også stige. Husk at indregne dette.
  • Ikke-lineære sammenhænge: Sammenhængen mellem dine metrics er ikke lineær. Det betyder, at hvis du fx forbedrer din activation rate med 5%, vil det formentlig kunne ses lineært i din ‘New ARR’. Men hvis du bliver ved med kontinuerligt at forbedre din activation rate, vil du på et tidspunkt få flere low-intent brugere igennem, hvorfor der på et tidspunkt ikke længere er en lineær sammenhæng mellem forbedring af activation rate og New ARR. Sådan er det med alle dine metrics. Forsøg så vidt muligt at medregn dette (selvom det er svært).

Hos Forsler havde vi kun begrænset relevant historisk data at læne os op ad, da vi byggede fundamentet for det hele. Derfor gav vi vores bedste bud baseret på erfaring og lidt research.

Som jeg viste med Forslers matematiske formel, skulle vi naile ‘New ARR’ for at vækste mest effektivt. For at holde growth modellen simpel og anvendelig, fokuserede vi initielt kun på fundamentet, vi skulle bygge og hvordan alle variabler heri påvirkede hinanden.

Det gjorde vi for at holde det så simpelt som muligt og dermed gøre det brugbart. Efterhånden som vi tilføjede flere variabler med eksperimenter, blev de løbende tilføjet og dermed blev growth modellen hele tiden udbygget og et levende værktøj.

Hvis du er en late-stage startup, skal der selvfølgelig væsentligt flere input variabler med fra start for at være brugbar.

Men når du bygger din kvantitative growth model, så byg den på et high-level niveau og tilføj flere variabler efterhånden som du eksperimenterer og bliver klogere. Ellers ender du med at bygge en for kompleks model ingen forstår (udover dig selv) og derfor aldrig bliver brugt = spild af dyrebar tid.

Tab 4: Growth Plan

I tab 4 fokuserede vi på, hvordan alle input variablerne påvirker hinanden. Hvis du har lavet input variablerne ordentligt, er det forholdsvis let at lave, da det er totaler og konverteringsrater ganget med hinanden, efterhånden som brugerne bevæger sig igennem dit produkt.

Her kan du se frem til ‘Accounts created’:

Og her kan du se fra ‘Accounts created’ til ‘Total New ARR’:

  • Founder brand: Input variablerne i ‘Founder brand’ bliver i denne tab kogt ned til antal impressions, da det var den mest meningsgivende metric at fokusere på.
  • 5-day EEC: Her tog vi det forventelige antal website visits fra founder brand impressions samt forventelige antal sign-ups til mini-kurset.
  • Website: Idet vi i fundamentet kun bygger Forslers founder brand, giver det også kun mening at have besøgende fra direct, LinkedIn, Facebook, etc. i den første version af growth modellen. Når vi senere eksperimenterer og bygger mere på, bliver growth modellen også udbygget herefter.
  • Growth loop: I growth loopet ville vi gerne forstå, hvor mange ‘shares’ hver brugertype forventeligt foretog samt konverteringen til ‘sign-up started’. Årsagen hertil er, at vi skulle forstå, hvordan gratis versionen til studerende potentielt påvirker væksten.
  • Accounts created: Her delte vi antal accounts created op i hver ‘kanal’ de kom fra.
  • De fire brugertyper: Efter accounts created brød vi de fire brugertyper ned for at forstå, hvordan de hver især bidrager til væksten. Herunder prismodellens påvirkning på ‘New ARR’ for hver brugertype.
  • Total New ARR: En total af al ny ARR den pågældende måned.
  • CAC Payback: CAC Payback var vigtig at forstå, da det gav os en idé om, hvor hurtigt vi kunne geninvestere hver krone investeret i væksten.

Når du har lavet alle formlerne, kopierer du dem 15-24 måneder frem som en baseline. Og hvis du har arbejdet i startups før, ved du også, at det aldrig er så nemt i virkeligheden.

Men det giver dig en grundlæggende forståelse for, hvordan dit input (tabs med input variabler) påvirker dit output (vækst) og hvordan de hænger sammen og påvirker hinanden.

Nu kan du begynde at lege med de forskellige variabler og se, hvordan du med mindst mulig input får størst output.

Rent statistisk vil 1% forbedring af det laveste tal give størst muligt output. Men i virkeligheden, er det ofte det sværeste og mest tidskrævende at optimere. Nogle gange kan dine quick wins have en større compounding effect, som du hurtigere kan realisere.

Og det er lige netop det, du kan bruge din growth model til at forstå - altså et værktøj til at forstå, hvordan du vækster mest effektivt og dermed hvor dine ressourcer bør prioriteres og hvorfor.

Når du laver den øvelse, er det nemt at være liiidt for optimistisk og forvente, at du kan forbedre adskillige metrics på én gang på den halve tid. Det er muligvis rigtigt for større teams med flere ressourcer, men som early-stage B2B SaaS, vil jeg anbefale, at være mere konservativ end du synes føles rart, da det formentlig er mere realistisk. Min erfaring er, at du med et lille team kan forbedre 1-2 metrics per måned, hvis du er dygtig til at prioritere og eksekvere.

Jeg forklarer hvordan du får mest ud af din kvantitative growth model i afsnittet ‘4. Få mest ud af din growth model’ - men vi skal lige have Tab 5 på plads først:

Tab 5: Key metrics (fact vs plan)

Når du har styr på dine input variabler, output og har lavet din projicering, bygger du en “Key metrics” tab indeholdende plan vs fact samt delta.

Her tracker du high-level health metrics som eksempelvis New ARR, CAC Payback, MoM growth rate, etc. Altså de metrics, du vurderer, du har mest brug for til at kunne vurdere, om du er på rette vej eller ej.

Den her tab hjælper dig med ikke at blive for optimistisk. Hvis du fx ser en 50% MoM growth rate eller en helt urealistisk CAC Payback, er det et tydeligt tegn på, at du har miskalkuleret noget et sted.

Her kan du se de metrics, vi brugte hos Forsler:

Igen holdte vi det så simpelt som muligt til at starte med, hvorefter vi løbende tilføjede relevante metrics efterhånden som vi havde brug for det.

Når du er gået i gang med at eksekvere, genbesøger du sheetet hver måned og indtaster de faktiske tal og udregner tilhørende delta.

Hos Forsler så hele tab’en således ud med plan, fact og delta:

Det er også de metrics, du løbende vil vise enten C-level, investorer, etc. Så det skal være de metrics, der er vigtigst for forretningen. Hvis I så vil dykke ned i nogle metrics, kan du altid gøre det med tab 1-4 (input og output).

Når du genbesøger tallene hver måned, vil jeg anbefale, at du laver et tilhørende dokument, hvor du reflekterer over, hvad der virkede og hvad der ikke virkede.

Det kan virke simpelt og ligegyldigt, men denne øvelse tvinger dig til at reflektere og hjælper alle i teamet med at lære af hinanden og forbedre jer fremadrettet.

Samtidig kan det være et stærkt værktøj til at onboarde nye i teamet, da de nemt kan dykke ned i historiske data og tilhørende refleksioner undervejs. På den måde bliver din growth model et levende værktøj til prioritering, rapportering, refleksion, onboarding, etc.

4. Få mest ud af din growth model

For at få mest muligt ud af din growth model, er her et par anbefalinger du bør huske undervejs:

  • Historisk data: Hvis du har historisk data, kan du med fordel anvende det til at guide dig. Har du ikke historisk data, må du lave lidt research for at kunne give dit bedste estimat og gæt.
  • Indregn udsving: Uanset hvilken virksomhed du har, vil der forventeligt være udsving i både input og output. Eksempelvis hvis du og teamet holder fri hele juli, så er det formentlig ikke ret meget input (og dermed heller ikke meget output). Og måske ved du af erfaring, at du sjældent lukker nye kunder i Q4. Indregn alle disse udsving i din growth model.
  • Påvirkning ved øget budget: Hvis du eksempelvis forventer at forøge dit budget til paid ads, vil din CPA forventeligt stige. Husk at indregne dette.
  • Ikke-lineære sammenhænge: Sammenhængen mellem dine metrics er ikke lineær. Det betyder, at hvis du fx forbedrer din activation rate med 5%, vil det formentlig kunne ses lineært i din New ARR. Men hvis du bliver ved med kontinuerligt at forbedre din activation rate, vil du på et tidspunkt få flere low-intent brugere igennem, hvorfor der på et tidspunkt ikke længere er en lineær sammenhæng mellem forbedring af activation rate og New ARR. Sådan er det med alle dine metrics. Forsøg så vidt muligt at medregne dette (selvom det er svært).
  • 1% forbedring: Når du har bygget din growth model og indsat al input og udregnet output, så prøv at forbedre hver variabel med 1% og se hvad der påvirker dit output (ARR vækst) mest muligt i fremtiden. Baseret på det, ressourceforbrug og sværhedsgrad kan du nemmere prioritere initiativer, fokusområder, etc. fremadrettet.
  • Ressourceforbrug & effort: Rent statistisk vil 1% forbedring af det laveste tal give størst muligt output. Men i virkeligheden er det ofte det sværeste og mest tidskrævende at optimere den laveste konverteringsrate. Nogle gange kan dine quick wins have en større compounding effect, som du hurtigere kan realisere. Husk at medregne ressourceforbrug, tidsforbrug, etc. når du prioriterer.
  • Du kan ikke forbedre alt på én gang: Når du laver ovennævnte øvelse, er det nemt at være liiidt for optimistisk og forvente, at du kan forbedre adskillige metrics på én gang på den halve tid. Det er muligvis rigtigt for større teams med flere ressourcer, men som early-stage B2B SaaS startup, vil jeg anbefale dig, at være mere konservativ end du synes føles rart, da det formentlig er mere realistisk. Min erfaring er, at du med et lille team kan forbedre 1-2 metrics per måned, hvis du er dygtig til at prioritere og eksekvere.
  • HOLD DET SIMPELT: Jeg ved godt, jeg har nævnt det mange gange, men jeg nævner det lige igen: hold det så simpelt som muligt. Grunden til jeg gentager det igen og igen er, at den primære grund til kvantitative growth modeller aldrig bliver brugt, er fordi, at de bliver lavet for komplekse fra start. 

Når du har fået bygget din growth model og taget højde for ovenstående punkter, kan du opnå følgende primære mål:

  1. Planlægning: Når du projicerer modellen giver det dig en forståelse for hvordan din startup vil performe relativt til jeres mål. Du kan tilføje initiativer på toppen for at forstå deres påvirkning på jeres key metrics.
  2. Team alignment: Brug modellen til at forklare, hvilken retning virksomheden skal gå og hvad der skal prioriteres. Din growth model giver detaljer nok til at kunne vurdere alle muligheder og løbende tilpasse alt efter hver måneds faktiske performance.
  3. Revision: Løbende sammenligning med det du troede ville ske, er en stærk øvelse - det hjælper jer med at ramme markant mere rigtigt fremadrettet.

5. Sådan nailer du din growth model

Er du klar til at bygge en kvantitativ growth model for din startup? Det håber jeg, for det tvinger dig til at forstå, hvordan din virksomhed reelt fungerer og hvad der får den til at vækste mest effektivt.

… og du vil være i stand til at besvare følgende:

  • Hvor mange brugere og ARR har vi om X måneder?
  • Hvor skal vi fokusere for at vækste mest effektivt?
  • Hvilke OKRs / metrics giver det mening at fokusere på?

Her er en kort opsummering af, hvordan du bygger din egen kvantitative growth model:

  1. Kog væksten i din startup ned til en matematisk formel. Læs hvordan her.
  2. Download Forslers kvantitative growth model her og brug den som inspiration.
  3. Lav en visuel konceptualisering af din growth model.
  4. Definér dine input tabs og indsæt alle relevante input variabler.
  5. Udfyld input variablerne 15-24 måneder frem. Brug historisk data hvis muligt, indregn udsving, husk at indregne hvordan øget budget påvirker variablerne og medregn ikke-lineære sammenhænge.
  6. Lav din output tab med totaler og konverteringsrater ganget med hinanden efterhånden som brugeren bevæger sig igennem dit produkt.
  7. Kopier formlerne 15-24 måneder frem.
  8. Definér dine key metrics og lav en tab med disse, inkl. plan, fact og delta.
  9. Når du har bygget alle tabs, indsat al input og udregnet output, så prøv at forbedre hver variabel med 1% og se hvad der påvirker dit output (ARR vækst) mest muligt i fremtiden. Baseret på det, ressourceforbrug og sværhedsgrad kan du nemmere prioritere initiativer, fokusområder, etc. fremadrettet.
  10. Når du laver 1% øvelsen, så husk at tage højde for ressourceforbrug & effort: Rent statistisk vil 1% forbedring af det laveste tal give størst muligt output. Men i virkeligheden er det ofte det sværeste og mest tidskrævende at optimere den laveste konverteringsrate. Nogle gange kan dine quick wins have en større compounding effect, som du hurtigere kan realisere. Husk at medregne ressourceforbrug, tidsforbrug, etc. når du prioriterer.
  11. Når du laver ovennævnte øvelse, er det nemt at være liiidt for optimistisk og forvente, at du kan forbedre adskillige metrics på én gang på den halve tid. Det er muligvis rigtigt for større teams med flere ressourcer, men som early-stage B2B SaaS startup, vil jeg anbefale dig, at være mere konservativ end du synes føles rart, da det formentlig er mere realistisk. Min erfaring er, at du med et lille team kan forbedre 1-2 metrics per måned, hvis du er dygtig til at prioritere og eksekvere.

Du er nu klar til opnå følgende primære mål:

  • Planlægning: Når du projicerer modellen giver det dig en forståelse for hvordan din startup vil performe relativt til jeres mål. Du kan tilføje initiativer på toppen for at forstå deres påvirkning på jeres key metrics.
  • Team alignment: Brug modellen til at forklare, hvilken retning virksomheden skal gå og hvad der skal prioriteres. Din growth model giver detaljer nok til at kunne vurdere alle muligheder og løbende tilpasse alt efter hver måneds faktiske performance.
  • Revision: Løbende sammenligning med det du troede ville ske, er en stærk øvelse - det hjælper jer med at ramme markant mere rigtigt fremadrettet.

Husk at formålet med din kvantitative growth model for din B2B SaaS ikke er at lave forecasts, da det kræver langt flere detaljer. Den er god til at identificere hvilke input, der driver mest output (vækst) og dermed tilhørende prioritering.

Det var det for denne gang! Jeg håber, du kunne bruge det og har givet dig en idé om, hvordan du bygger en brugbar kvantitativ growth model for din B2B SaaS 😊

Har du nogle spørgsmål, kommentarer eller input, så smid endelig en kommentar nedenfor 👇

… og ellers ses vi i din indbakke igen om en uges tid 👋

PS: Hvis du synes mit nyhedsbrev er værdiskabende, så overvej at dele det med en ven eller tilmeld dig, hvis du ikke allerede har gjort det. Det betyder mere for mig, end du tror 🙏

Diskussion for medlemmer