Case study: Sådan 10x jeg min mailliste med en viral giveaway (inkl. templates)
👋 Hej, jeg hedder Thomas og velkommen til mit newsletter 🤩 Cirka 1-2 gange om måneden skriver jeg om at bygge, vækste og skalere startups 🌱 ... og det er 100% gratis 😉
Overvej at tilmelde dig, hvis du ikke allerede har gjort det (eller del med en ven) 👇
>> Bonus materiale: Download giveaway swipe file med alt du skal bruge <<
Leder du efter en måde, du kan vækste din mailliste og måske endda også dit salg?
Så er en giveaway muligvis det, du leder efter.
Giveaways er en fed måde at vækste din mailliste og i mange tilfælde også din omsætning, fordi:
- Du behøver ikke et stort budget for at køre en giveaway
- Der er ikke en stejl læringskurve (som der fx er med Facebook Ads, SEO og andre marketing kanaler)
- Det tager ikke særlig lang tid at opsætte en giveaway
Jeg vil her vise dig, hvordan mange virksomheder har vækstet deres maillister, drevet salg og vækstet deres følgere på de sociale medier - udelukkende med giveaways.
Men før jeg gennemgår, hvordan jeg selv 10x min mailliste med en viral giveaway, vil jeg introducere dig lidt mere til fænomenet, som forhåbentligt sætter lidt tanker i gang. Til slut har jeg 10 steps til hvordan du kommer i gang og laver din egen giveaway:
- Hvad er en giveaway overhovedet (og hvordan virker de)?
- Case study: Sådan 10x jeg min mailliste med en giveaway
- 10 steps til din egen virale giveaway
Husk at download giveaway swipe filen, hvor du får alt du skal bruge til at lave din egen succesfulde giveaway.
DOWNLOAD (GRATIS) DIN GIVEAWAY SWIPE FILE HER
HVAD ER EN GIVEAWAY OVERHOVEDET (OG HVORDAN VIRKER DE)?
En viral giveaway er grundlæggende en konkurrence, der opfordrer folk til at deltage mod en chance for at vinde en pris, eller en række priser, hvor vinderen bliver fundet tilfældigt blandt deltagerne.
Nu tænker du måske: “Hvordan er det lige, det hjælper min virksomhed?”
Når virksomheder kører disse giveaways, beder de som regel deltagerne om at dele deres oplysninger eller en form for handling. Det hjælper virksomhederne med at vækste deres mailliste, følgere på sociale medier, etc. For eksempel:
“Deltag med din email adresse” eller “Følg os på Instagram”.
Her er et eksempel fra Grejfreak.dk, hvor man skal følge dem på Instagram og skrive “Følger” i kommentarfeltet:
Og her er et eksempel fra Athlete’s Box, hvor der bliver bedt om en email adresse:
Og det er så her, at det virale kommer ind i billedet, da de med et point system bliver opfordret til at dele giveawayen med venner og bekendte for at optjene point. Pludselig kan en enkelt person blive til 10 via delinger og invitationer. Dermed foretager dine deltagere en stor del af din marketing for dig.
Giveawayen fra Athlete’s Box fik på 14 dage 951 besøgende med en konverteringsrate på 80,4% - det betyder altså, at jeg 10x min mailliste fra 73 til 834 med de 761 nye mails:
Og det her er ikke et one-hit wonder - virale giveaways har sørget for virkelig gode resultater for alle typer virksomheder!
Det lyder meget godt, ikke? Vil du kunne kopiere succesen fra andre?
Lad os dykke ned i, hvordan du selv kan lave disse giveaways ved at dykke ned i et case study.
CASE STUDY: SÅDAN 10X JEG MIN MAILLISTE MED EN GIVEAWAY
Du kan lave en giveaway med dit eget produkt eller service, købe noget eller arbejde sammen med andre brands, der er relevante for din målgruppe.
Yeah, jeg ved det - den sidste mulighed lyder bedst, ikke? Så hvordan får du andre virksomheder til at give deres produkt/service gratis til din giveaway?
Jo ser du… start med at målret din giveaway! Jo mere målrettet den er, jo større kvalitet og relevans vil den have for dine deltagere. Så i stedet for at købe en iPad og give den væk, så prøv i stedet for at arbejde med andre brands om at give noget væk, der stemmer overens med dit website og målgruppe.
Der kører efterhånden mange giveaways, så for at skære igennem alt den støj med Athlete’s Box giveawayen, skulle det være noget helt ekstraordinært og ikke bare værdi for 500 kr., osv. Det skulle være vildt!
Jeg brugte nedenstående sheet til at holde overblik over dem jeg kontaktede. Sheetet ligger også i den gratis giveaway swipe file (download her):
Jeg fandt en række partnere med samme målgruppe som Athlete’s Box, der donerede deres produkter, hvilket betød at Athlete’s Box næsten ikke betalte noget for giveawayen - men blev alligevel præsenteret for en betydelig mængde af relevante og potentielle kunder. Og jeg kunne give lækkerier til CrossFit træning for over 3.700 kr.
Derudover fik alle der deltog automatisk tilsendt rabatkoder efter tilmelding på 10-20% hos alle partnerne - det giver et incitament til at deltage, selvom sandsynligheden for at vinde er lille og samtidig giver det et øget incitament for partnerne til at være med.
BONUS: For at ramme så mange i målgruppen som overhovedet muligt, var der fem brands der deltog og donerede deres produkter. Det gav samtidig Athlete’s Box yderligere 5 potentielle muligheder for at kryds-promovere med partnernes følgere.
Her er den 7-step proces jeg brugte til at få partnerne med på vognen og donere deres produkter og dele Athlete’s Box giveaway - og hvordan du kan bruge det til din virksomhed:
1. Lav en liste med de virksomheder du ønsker at partner op med til din giveaway
2. Find de relevante kontaktpersoner, der rent faktisk kan træffe beslutningen med det samme (så det ikke skal igennem alt for mange led). Hvis det er mindre virksomheder, så meget gerne deres CEO og CMO.
3. Send en email til deres CEO og sæt CMO’en cc på emailen. Hvorfor begge? Fordi der er stor sandsynlighed for, at det vil virke på én af følgende tre måder:
CEO’en kan lide idéen og sender den herefter videre til CMO’en, der skal eksekvere
CMO’en synes det er en fed marketing idé, der vil få virksomheden til at se godt ud og vil derefter pitche idéen til CEO’en og overbevise ham/hende for dig
Begge vil kunne tro, at den anden svarer (så husk at sende emailen til CEO’en og sæt CMO’en cc, ikke den anden vej rundt)
4. Tydeliggør hvad partneren får ud af at være med, når du pitcher din giveaway. Spørg derefter om en lille ting, for at få dit første lille “ja”. Her er den pitch jeg sendte (pitch A i Giveaway Swipe File):
5. Så snart de har accepteret at være med i giveawayen, så tilføj “social proof” ift. hvorfor det kommer til at virke for dem, altså halo effekten af at andre gør det, og spørg først derefter om gratis ting. Hvis du spørger om gratis ting i den første pitch email, vil du højst sandsynligt få et “nej”. Her er den anden email, jeg sendte til Morten fra VikingFit, hvor det er forklaret hvordan giveawayen kommer til at virke og hvilken værdi det giver for partnerne (pitch B i Giveaway Swipe File).
6. Hvis du kan, så få gerne samlet alle priserne før du lancerer din giveaway, da det gør det nemmere til slut (jeg skulle bruge størrelser fra vinderen, så det kunne jeg ikke i det her tilfælde). Er det fysiske produkter, kan du med fordel også lade partneren sende det direkte til vinderen - det gør din logistik nemmere.
7. Når giveawayen lanceres, så send en email til partnerne med et lille “medie kit” (se nedenfor) og bed dem promovere giveawayen til deres følgere. Det gør det så nemt for dem som muligt at hjælpe med at dele giveawayen. Her er den email, jeg sendte (“Lancering” i Giveaway Swipe File):
Det medie kit jeg lavede indeholdte lidt tekst til Facebook, Instagram og emails samt noget meget simpelt grafisk materiale, links, osv.
Når giveawayen er slut, så send gerne en takke email til alle dine partnere.
Det kan godt være ret bøvlet at køre en succesfuld giveaway ift. opsætning, osv. For at gøre det så nemt og automatiseret som muligt, brugte jeg www.kickofflabs.com som er et fremragende værktøj til at lave landingssider, samle emails, osv. til din giveaway. Det eneste negative ved disse løsninger er, at det kan være bøvlet at integrere det på din hjemmeside (derfor kørte jeg det på en særskilt landingsside).
MARKEDSFØRING AF GIVEAWAYEN
Målgruppen til Athlete’s Box bruger relativt meget tid på Instagram, så jeg startede med at smide giveawayen på Instagram og betalte et minimalt beløb for at få det sponsoreret.
Men det bedste sted at starte er umiddelbart din eksisterende emailliste - og ja, også selvom du kun har 10 subscribers. Glem endelig ikke at fortælle dem om slutdatoen, så det skaber lidt urgency.
Her kan du se den første mail, jeg sendte til maillisten:
Send også en reminder et par dage før giveawayen slutter (og her skulle du gerne have indsamlet endnu flere emails). Gør også gerne det samme på de sociale medier.
Altså var de kanaler der blev brugt til at promovere giveawayen følgende: Facebook (og FB Ads), Instagram (og IG Ads), eksisterende emailliste og de 5 partnere.
10 STEPS TIL DIN EGEN VIRALE GIVEAWAY
Det kan måske virke en smule uoverskueligt ift. hvordan du kommer i gang. Derfor har jeg her lavet en kort og overskuelig guide med 10 steps til, hvordan du laver din egen giveaway inkl. templates.
Step 1: Download gratis din Giveaway Swipe File
Step 2: Åbn filen “1. Giveaway overblik” og brainstorm på alle de mulige partnere og deres produkter/services, du synes det kunne være interessant at have med.
Step 3: Åbn filen “2. Pitch A” og omskriv til den, så det giver mening for dig og din giveaway. Send den til de relevante partnere, du har brainstormet. Husk løbende at opdater arket ift. hvem der har svaret, hvornår der skal følges op, osv.
Step 4: Når en partner har svaret, åbn da filen “Pitch B” og omskriv den, så det giver mening for dig og din giveaway. Besvar nu mailen med teksten her fra.
→ Følg op på de partnere, der ikke har svaret efter en uges tid.
Step 5: Når du har samlet hele din giveaway, så opsæt giveawayen i Kickofflabs. Hvis du ikke er så erfaren i at bygge landingssider, etc., så har de nogle ganske udmærkede templates.
Step 6: Lancer din giveaway. Start med at sende en lanceringsmail til din mailliste - du kan søge inspiration i filen “4. Lancering (mailliste). Når du har fået lidt initiel traction, åbn da filen “6. Lancering (partnere) og omskriv den, så den giver mening for dig og din giveaway. Åbn derefter filen “5. Giveaway Medie Kit” og lav et kit, der passer til din giveaway. Lav et link og indsæt det i mailen til partnerne. Send mailen.
Step 7: Promover på diverse sociale medier. Kør evt. også nogle ads.
Step 8: Send en opfølgningsmail til alle en lille uges tid før giveawayen slutter. Gerne også dagen inden.
Step 9: Find vinderen og udlod giveawayen.
Step 10: Begynd at tjene penge på alle de nye leads, du har fået via din giveaway.
>> DOWNLOAD (GRATIS) GIVEAWAY SWIPE FILE HER <<
Diskussion for medlemmer