SaaS prissætning: Gør det til din mest effektive vækstmotor (baseret på 86 danske SaaS startups)

👋 Hej, jeg hedder Thomas og velkommen til mit newsletter 🤩 Cirka 1-2 gange om måneden skriver jeg om at bygge, vækste og skalere startups 🌱 ... og det er 100% gratis 😉

Overvej at tilmelde dig, hvis du ikke allerede har gjort det (eller del med en ven) 👇

Hvordan prissætter jeg min SaaS virksomhed, så det understøtter min vækst mest effektivt?

Når jeg hjælper startups og scaleups med at vækste, tror mange desværre, at det kun indebærer “at få flere kunder” - men din prissætning har langt større indflydelse på din vækst end eksempelvis acquisition.

Et studie af 512 SaaS startups fra PriceIntelligently viser, at hvis du forbedrer din monetization med 1% kan det øge din vækst med 12,7% - med andre ord er det 4x mere effektivt at fokusere på monetization frem for acquisition (og 2x mere effektivt end retention):

Desværre oplever jeg, at mange SaaS startups negligerer deres prissætning og prismodel - ofte bliver deres pricing page lavet i starten og så kigger de aldrig på det igen.

Selvfølgelig er det vigtigt at fokusere på acquisition og retention - min pointe er, at du i højere grad bør fokusere på din prissætning end du formentlig gør:

Fokuserer du kontinuerligt på at optimere din prissætning, øger du signifikant din LTV/CAC ratio og din CAC bliver hurtigere betalt tilbage (payback period). Det betyder, at din payback period bliver væsentligt kortere og du kan dermed hurtigere finansiere mere vækst (og vækste mere effektivt):

Formålet med denne artikel er derfor at give dig en grundlæggende forståelse for SaaS prissætning og prismodeller - inkl. fordele/ulemper - samt en guide til hvordan du kommer i gang. På den måde håber jeg, at du kan begynde at arbejde mere aktivt med din prissætning og dermed bedre understøtte din vækst.

Til det formål har jeg har den seneste tid gravet mig ned i 86 danske SaaS startups og scaleups’ prissætning og prismodeller. Baseret på den research, har jeg ydmygt forsøgt at strikke noget handlingsorienteret og praksisnært sammen til dig, som du rent faktisk kan bruge til noget 🤜🤛

Jeg har mappet alle prismodellerne, inkl. eksempler for de 86 danske SaaS startups, så du kan få en fornemmelse af hvordan de gør.

Hvis du ellers er klar, så snup en kop kaffe og lad os dykke ned i det ☕️

Enjoy! 😎

Key takeaways:

• Vis din pris på dit website eller mist 60% af dine potentielle kunder! 27 danske SaaS startups viser ikke priser på deres pricing page (14 har slet ikke en pricing page!) og det er ærgerligt, når studier viser, at du risikerer at tabe 60% af dine potentielle kunder alene fordi du ikke har en pris på dit website.
• SaaS virksomheder bør altid bruge en value-based prisstrategi!
• Få styr på dine personaer for at ramme rigtigt med din prissætning (lær hvordan du kommer i gang i sidste afsnit).
• ‘Tiered’ er den mest anvendte prismodel (29 ud af de 86), hvilket formentlig skyldes, at du nemmere kan ræsonnere med forskellige kundetyper samt der er en naturlig opsalgsmulighed.
• Prismodellen ‘Usage-based’ bliver af dine kunder opfattet som mest fair, da den tilpasser sig deres faktiske forbrug - dog frakobler du værdiskabelsen fra dit produkt.
• En ‘per-user’ prismodel er nem at forstå for dine kunder og din omsætning stiger i takt med product adoption. Dog er opsalg ikke muligt og du risikerer at begrænse product adoption samt øge snyd med logins.
• Med en ‘per-feature’ prismodel kobler du prisen direkte til dit produkts værdiskabelse og du skaber et stort incitament til at opgradere/opsalg. Det kan dog være svært at ramme rigtigt med din pakketering af produktet.
• En ‘flat rate’ prismodel forkorter ofte beslutningsprocessen, da det er nemt for kunden at forstå. Dog er der intet naturligt opsalg og det kan være svært at skalere til nye markeder.
• For nogle SaaS virksomheder, kan det være svært at få én prismodel til at passe til deres kunders behov. Derfor mikser mange 2-3 prismodeller for bedre at kunne sælge til forskellige kundetyper.

Hvis du har yderligere indsigter, historier eller feedback, du vil dele, så hold dig endelig ikke tilbage og smid en kommentar under artiklen eller send mig en DM 🙏

Indholdsfortegnelse:

1. Ingen pris på dit website = færre kunder 😰

2. SaaS prismodeller 🏷

• Prismodel 1: Tiered
• Prismodel 2: Usage-based
• Prismodel 3: Per-user
• Prismodel 4: Per-feature
• Prismodel 5: Flat rate
• Prismodel 6: Blended

3. SaaS prisstrategier 💰

4. Sådan får du styr på din SaaS prissætning og gør det til en vækstmotor 🎯

1. Ingen pris på dit website = færre kunder 😰

I min research af de 86 danske SaaS startups, blev jeg overrasket over, at 27 ikke viser deres priser på deres website (og 14 har ikke engang en prisside)!

Det er en skam, fordi undersøgelser viser, at næsten 60% enten dropper dig eller udskyder købsprocessen, hvis de ikke kan finde din pris på dit website.

Lad mig kort uddybe med data…

Dine potentielle kunder vil VIRKELIG gerne have en transparent prissætning og en friktionsfri sign-up process:

Faktisk er manglende pris på dit website den næststørste årsag til, at potentielle kunder ikke køber hos dig:

Og hvad gør dine potentielle kunder så, hvis de ikke kan finde din pris på dit website? Næsten 60% enten dropper dig eller udskyder købsprocessen:

Med det slået fast, føler jeg, vi er klar til at dykke ned i de forskellige typer af SaaS prismodeller:

2. SaaS prismodeller 🏷

Grundlæggende er din prismodel, hvordan du sammensætter prissætningen af dit produkt.

Med udgangspunkt i de 86 danske SaaS startups, går seks prismodeller igen:

• Prismodel 1: Tiered
• Prismodel 2: Usage-based
• Prismodel 3: Per user
• Prismodel 4: Per feature
• Prismodel 5: Flat rate
• Prismodel 6: Blended

For hver prismodel gennemgår jeg følgende: et eksempel, hvad prismodellen indebærer, hvilke danske SaaS startups der bruger prismodellen, fordele, ulemper samt en konklusion.

Prismodel 1: Tiered

Eksempel på en tiered prismodel fra Weld.

En tiered prismodel indebærer, at du sammensætter dit produkt i typisk 2-5 pre-definerede tiers. Dine tiers indeholder forskellige kombinationer af features, antal brugere, etc. med forskellige prispunkter.

Tiered bliver typisk kombineret med freemium og per feature prismodellen.

Der findes mange varianter og sammensætninger af tiers, da de optimalt set baseres på baggrund af dine kunders user journey. Men overraskende mange kan koges ned til følgende fire tiers:

• Tier 1 | Freemium: Typisk henvendt til organiske brugere, der ønsker at prøve produktet før potentielt køb. Formålet med denne tier er at skabe awareness, et community, uddanne markedet og/eller skabe en stor brugerbase for at kunne kvalificere brugerne og skabe product engagement.
• Tier 2 | Solo / Professional: Typisk henvendt til den professionelle bruger. Formålet med denne tier afhænger af typen af virksomhed. Hvis du er product-led, vil dette formentlig være din primære indtægtskilde og fokus er derfor på at konvertere freemium brugere til denne tier. Er dine kunder derimod primært i B2B enterprise segmentet, vil denne tier typisk ikke være din primære indtægtskilde og den bruges derfor som regel til at kvalificere brugeren til de næste tiers.
• Tier 3 | SMV / Team: Typisk henvendt til SMV’er og/eller teams, som har mere avancerede behov end de individuelle brugere. Denne tier kan også have flere formål: 1) tjene penge på SMV’er og teams, 2) generere eller kvalificere leads fra større organisationer.
• Tier 4 | Enterprise: Henvender sig til større organisationer, der har unikke krav til fx security, compliance, etc. Denne tier er altså til for at tjene penge på store organisationer, typisk via direkte salg.

Prismodellen ‘Tiered’ er den mest klassiske i SaaS og bliver brugt af 29 danske SaaS startups: BetterMetrics, Billy, Butter (MeetButter), Capdesk, Cookiebot, Corpay, Dreamdata, Dreaminfluencers, Feedhive, Getleap.io, Kontolink, Layerise, Make Influence, Morningscore, Plytix, Raffle, Reepay, Risika, Simplesite, Sleeknote, Superb, Tame, TwentyThree, Weld, Quickorder, Upodi, Uizard, Zendesk, Zuuvi.

Jeg har mappet alle deres pricing pages her, så du kan se, hvordan de forskellige danske SaaS startups bruger denne prismodel i praksis. Nedenfor kan du se, hvordan de bruger de forskellige tiers:

Fordele:

• Øget markedsandel og omsætning. Du kan appellere til forskellige kundetyper - fra solopreneurs til teams til enterprise. På den måde kan du øge din markedsandel og omsætningspotentiale.
• Ræsonnerer bedre med dine kunder. Det giver dine kunder muligheden for at vælge den tier, der passer bedst til deres behov og budget.
• Naturligt opsalg. Det giver dig en bedre mulighed for at lave et naturligt opsalg til dine eksisterende kunder, når de eksempel vokser ud af deres tier. Det vil dermed forbedre din MRR, uden du bruger en krone på marketing.

Ulemper:

• Kræver en value-based prisstrategi. Det er vigtigt, at hver enkelt tier er baseret på dyb kundeforståelse, deres behov og betalingsvillighed. For mange tiers kan være forvirrende og for få giver dig ikke fordelene ved en tiered prismodel.
• Øger kompleksiteten. For hver tier du tilføjer, øger det kompleksiteten i dine kunders beslutningsproces.

Prismodel 2: Usage-based

Eksempel på en usage-based prismodel fra Confect.

Denne prismodel bliver også kaldet ‘pay-as-you-go’ og bliver af kunder ofte set som en fair prismodel. Det skyldes, at de kun betaler for det de bruger og er dermed let gennemskuelig.

SaaS virksomheder finder i stigende grad nye måder at bruge denne prismodel, hvor du opkræver dine kunder alt efter hvor meget de bruger din platform. Det kan eksempelvis være en procentdel af deres omsætning, per transaktion, per email sendt, per API, per antal fakturaer, per antal produkter (som med det viste eksempel fra Confect ovenfor), etc.

Denne prismodel bliver ofte brugt sammen med prismodellen ‘Tiered’ og freemium.

Prismodellen usage-based bliver brugt af 11 danske SaaS startups: AskCody, Clerk.io, Confect, Custimy, Good Monday, Make Influence, Patentrenewal, Scaleup Finance, Traede, Quickorder, Upodi.

Jeg har mappet alle deres pricing pages her, så du kan se, hvordan de forskellige danske SaaS startup bruger denne prismodel i praksis.

Fordele:

• Fair prismodel. Kunder opfatter generelt denne prismodel som den mest gennemskuelige og fair prismodel, da den er kædet direkte sammen med deres faktiske forbrug. Hvis de bruger dit produkt mere, koster det mere uden nogle gemte gebyrer - og bruger de dit produkt mindre, koster det dem mindre.
• Tilpasset dine kunders svingende behov. Prismodellen er designet til nemt at tilpasse sig dine kunders varierende behov for dit produkt.
• Mindsker købsbarriere. Fordi der ikke er nogen omkostninger ved at komme i gang, kan selv de mindste startups bruge dit produkt velvidende at prisen kun stiger i forbindelse med at deres forbrug også stiger.

Ulemper:

• Svært at forudsige din omsætning. Det kan være svært at forudsige din omsætning, idet den er baseret på dine kunders forbrug, der går op og ned hver måned.
• Din værdiskabelse skiller sig ikke ud. Eftersom du opkræver dine kunder baseret på deres forbrug, skiller dit produkt sig formentlig ikke ud i mængden i diverse sammenligninger.
• Risiko for at miste omsætning. Idet du ikke opkræver dine kunder på baggrund af deres størrelse, risikerer du at miste omsætning. Du kan eksempelvis ende med at opkræve dine enterprise kunder mindre - fordi de bruger dit produkt mindre - og opkræve startups mere - fordi de bruger dit produkt mere. I dette tilfælde misser du med al sandsynlighed noget omsætning fra dine enterprise kunder.
• Frakobler værdien fra dit produkt. Går dine kunder virkelig op i, hvor mange produkter de har eller hvor mange emails de sender? Værdien af dit produkt hænger sjældent sammen med størrelsen på din omsætning, hvor mange emails de sender, antal produkter, etc. Dermed er værdiskabelsen ikke koblet direkte til dit produkt med denne prismodel.

Prismodel 3: Per-user

Eksempel på en per-user prismodel fra Forecast.

Prismodellens navn forklarer mere eller mindre sig selv, da man her opkræver et fast beløb per bruger. Nogle kører med antal oprettede brugere, andre kører med antal aktive brugere.

Omsætningen stiger altså i takt med product adoption blandt brugerne i den pågældende virksomhed.

Idet hver bruger bliver opkrævet et fast beløb, er det nemt at forudsige omsætningen måned for måned.

Denne prismodel er også populær blandt mange SaaS virksomheder, hvilket formodentligt skyldes dens enkelthed, der gør det nemt for kunder at forstå, hvad de får for deres månedlige betaling.

En user-based prismodel bliver ofte kombineret med prismodellerne ‘Tiered’ og ‘Per-feature’.

Prismodellen per-user bliver brugt af 11 danske SaaS startups: Forecast, Ideanote, Planday, Plecto, Pleo, RackBeat, Tame, Uizard, Valuer, Zendesk, Zoios.

Jeg har mappet alle deres pricing pages her, så du kan se, hvordan de forskellige danske SaaS startup bruger denne prismodel i praksis.

Fordele:

• Enkelthed. Prismodellen er nem at forstå for dine kunder og de får adgang til hele produktet uden shady opsalg.
• Omsætning stiger i takt med product adoption. Din omsætning skalerer 1:1 med product adoption - hvis du er i stand til at fordoble antal brugere i en given virksomhed, fordobler du også din omsætning.
• Forudsigelig omsætning. SaaS virksomheder er generelt afhænge af recurring revenue og per-user prismodellen gør det nemt at udregne og forudsige din månedlige omsætning.

Ulemper:

• Begrænser product adoption og øger login snyd. Ved at opkræve per bruger, giver du dine kunder en grund til ikke at tilføje flere brugere. Ydermere øger det deres incitament til at snyde og dele login mellem flere brugere.
• Opsalg er ikke muligt, medmindre du kombinerer det med andre prismodeller.
• Fremhæver ikke værdien af dit produkt. Værdien af dit produkt bliver ikke reflekteret i din pris, hvilket kan gøre dine kunder oplever det samme. Det kan forhindre din brand growth på længere sigt.

Prismodel 4: Per-feature

Eksempel på en per-user prismodel fra Shield.

Med en ‘Per feature’ prismodel prissætter du dit produkt baseret på tilgængelige features. Jo flere features dine kunder bruger, jo mere betaler de.

Denne prismodel bliver som regel kombineret med en ‘Tiered’ prismodel som ovenstående eksempel fra Shield, hvor hver tier har forskellige features og funktionaliteter inkluderet.

Det betyder, at dine kunder som regel øger brugen af dit produkt, efterhånden som de vækster. Dermed får de med al sandsynlighed brug for flere features og funktionaliteter og forventes derfor løbende at opgradere til en tier med flere features og funktionaliteter inkluderet.

Bruger du en ‘Per feature’ prismodel, kobler du prisen direkte til den værdi, du tilbyder dine kunder.

Prismodellen bliver brug af 13 danske SaaS startups: 21Risk, AskCody, Cobiro, Cookie Information, CrediWire, Forecast, JumpStory, Maguru, Planday, Plecto, RackBeat, Shield, Userflow.

Jeg har mappet alle deres pricing pages her, så du kan se, hvordan de forskellige danske SaaS startup bruger denne prismodel i praksis.

Fordele:

• Pris koblet direkte til værdiskabelse. Prismodellen gør det muligt for dine kunder kun at betale for de features og funktionaliteter, de har behov for.
• Stort incitament til at opgradere. Prismodellen giver en klar og åbenlys grund til at opgradere: du får flere features og funktionaliteter.
• Kunden sparer penge. Prismodellen sparer potentielt dine kunder for penge, da de ikke betaler for unødvendige features og funktionaliteter.

Ulemper:

• Svært at ramme rigtigt. Det er meget svært at ramme rigtigt med denne prismodel, idet det er tæt på umuligt at vide, hvilke kunder der har behov for hvilket features og funktionaliteter. Balancerer du features og funktionaliteter forkert, kan det mindske product adoption, idet essentielle features lander i forkerte tiers eller dit produkts bedste features ender i din billigste tier. Det kræver dermed dyb kunde- og persona forståelse for at forstå hvordan dine features og funktionaliteter bedst sammensættes til forskellige typer virksomheder på forskellige stadier.

Prismodel 5: Flat rate

Eksempel på en flat rate prismodel fra Dinero.

Dinero bruger en ‘Flat rate’ prismodel, som formentlig er den enkleste prismodel: du tilbyder ét produkt - inklusiv alle features og funktionaliteter - til én pris uanset antal brugere (Dinero gør også brug af freemium, men det er ikke en prismodel - det er en acquisition strategi).

Metoden kaldes også “one-size fits all” prisstrategi og du opkræver dine kunder samme månedlige/årlige beløb, uanset hvor meget de bruger det.

Prismodellen bliver brugt af 7 danske SaaS startups: Contractbook, Dinero, Likvido, Pleo, Trustpilot, Waitly, Zoios.

Jeg har mappet alle deres pricing pages her, så du kan se, hvordan de forskellige danske SaaS startup bruger denne prismodel i praksis.

Fordele:

• Simpelt. Denne prismodel er nem at forstå og forholde sig til for både kunder og virksomheden.
• Nemt at forudsige omsætning. Det er langt nemmere at forudsige din omsætning, da du ikke skal indregne differentierede prispunkter eller andre komplikationer.
• Kortere beslutningsproces. Denne prismodel kan særligt hjælpe nye SaaS startups med at få de første kunder i hus, idet den simple prissætning gør kundernes beslutningsproces nemmere og kortere.
• Nemt at sælge og kommunikere. SaaS prismodeller kan hurtigt blive overkomplicerede at forstå for potentielle kunder. Fordi der her kun er én pris, er det langt nemmere at kommunikere og dermed nemmere for salg og marketing at sælge.

Ulemper:

• Intet opsalg. Eftersom der ikke er nogle muligheder for at opgradere til en større pakke, har du ikke mulighed for opsalg.
• Svært at skalere til nye markeder. Det kan være sværere at indtage nye markeder, da prispunktet er optimeret til ét specifikt niche marked.
• Ingen tilpasning. Nogle kunder kræver særlig tilpasning til deres behov. Det er ikke muligt med denne prismodel og de vil derfor formentlig ikke vælge dig.

Prismodel 6: Blended

Eksempel på en blended prismodel fra Zoios.

Jo bedre du kender dit produkt og dine kunder, jo bedre prismodel bliver du i stand til at vælge. Derfor er det heller ikke altid, at én specifik prismodel er den rigtige.

Mange SaaS virksomheder bruger 2-3 prismodeller for bedre at kunne sælge til forskellige kundetyper. Af den årsag er det heller ikke en decideret prismodel, men blot en kombination af 2+ prismodeller.

Zoios fra eksemplet ovenfor, bruger en kombination af ‘flat rate’, ‘per user’ og ‘per feature’: Fra 0-50 brugere benytter de en ‘flat rate’ med en række bestemte features og når du er over 50 brugere, bruger de ‘per user’ med flere features og funktionaliteter.

Med denne ‘prismodel’ er der en række tydelige fordele, men bestemt også nogle udfordringer at være opmærksom på - du bliver eksempelvis nødt til at håndtere din prissætning som separate produkter og det kræver ekstra mange ressourcer at kontrollere og forudsige din omsætning (hvis overhovedet muligt).

‘Prismodellen’ bliver brugt af 13 danske SaaS startups: AskCody, Tame, Uizard, Zendesk, Pleo, Forecast, Planday, Plecto, RackBeat, Make Influence, Quickorder, Upodi, Zoios.

Jeg har mappet alle deres pricing pages her, så du kan se, hvordan de forskellige danske SaaS startup bruger denne prismodel i praksis.

3. SaaS prisstrategier 💰

Din prissætning afhænger dybest set af din prisstrategi, da både din prismodel, dit prispunkt og din pricing page er baseret herpå.

De tre mest anvendte prisstrategier er:

1. Cost-plus: Prisen er baseret på din omkostninger.
2. Competitor-based: Prisen er baseret på dine konkurrenter.
3. Value-based: Prisen er baseret på din værdiskabelse.

Hver af ovenstående prisstrategier har deres berettigelse, men som SaaS bør du kun bruge én af dem.

Driver du en tankstation, bruger du formentlig en cost-plus prisstrategi. Driver du en supermarkedskæde, vil en competitor-based prissætning give mening.

Men SaaS virksomheder bør altid bruge en value-based prisstrategi!

Lad mig kort forklare hvorfor:

Cost-plus: Dine kunder er ligeglade med dine omkostninger - de forholder sig til din værdiskabelse.

Competitor-based: Dine kunder er ligeglade med dine konkurrenter, de forholder sig til din værdiskabelse.

Value-based: Med en value-based prisstrategi, er to ting grundlæggende anderledes: 1) Du kan muligvis starte på et højere prispunkt, hvis du har bevist dine kunder er villige til at betale. 2) Du kan hæve dine priser, når du tilføjer mere værdi til dit produkt.

Grundlæggende eksisterer din SaaS virksomhed for at skabe værdi for dine kunder. Ved at finde ud af, hvor meget de er villige til at betale for dit produkt og hvilke features de ønsker du udvikler, bliver du i stand til både at give dine kunder det de gerne vil have og samtidig bedre kunne tiltrække og holde på dine kunder - alt imens du øger din profit.

I næste afsnit “Sådan får du styr på din SaaS prissætning og gør det til en vækstmotor 🎯”, viser jeg hvordan du bruger en value-based prisstrategi som grundlag for at få styr på din prismodel, dit prispunkt og din prisside.

Lad os derfor hoppe direkte videre til:

4. Sådan får du styr på din SaaS prissætning og gør det til en vækstmotor 🎯

Generelt er en af de største udfordringer jeg møder, når jeg hjælper startups og scaleups, at de tror de kender deres kunder og deres user journey - men når jeg dykker ned i det, har de fleste ingen anelse om hvem deres kunder er.

De færreste benytter eksempelvis markedsanalyser, intern data, kundeinterviews, etc. til at træffe de rigtige beslutninger. Det er en udfordring, når din optimale prissætning tager udgangspunkt i en value-based prisstrategi.

Så for at få det bedste grundlag til at gøre din prissætning til en vækstmotor, er mit bedste råd, at du får arbejdet i dybden med dine personaer og kvantificerer dem, inkl. deres user journey.

Der er mange måder at gribe det an på, men et godt udgangspunkt er at gå i dybden med 3-5 personaer, hvor du indsamler data på ALT omkring dem - altså intet gætværk. Hvis der er noget du ikke ved om dine personaer, så tag fat i dem og spørg.

Med udgangspunkt i prissætning ville et godt udgangspunkt være at få styr på følgende for hver persona:

• Hvilken industri er de i?
• Hvad er størrelsen på deres virksomhed?
• Hvilken rolle har de i virksomheden?
• Hvad er deres betalingsvillighed?
• Hvad er deres største udfordringer?
• Hvad er deres motivation for at få løst disse udfordringer?
• Hvornår synes de produktet er for dyrt?
• Hvornår synes de produktet er så billigt, at de formoder det går udover produktets kvalitet?
• Hvornår synes det, det er for dyrt og derfor kræver ekstra betænkningstid?
• Hvornår synes de, at de får tilstrækkelig værdi til at købe produktet uden betænkningstid?
• Hvilke features har størst værdi for dem?
• Hvilke integrationer har størst værdi?
• Hvad er din personas CAC og LTV?
• Etc.

For at gøre det endnu mere brugbart, kan du med fordel mappe det ud på dine kunders user journey og forstå hvordan deres behov og betalingsvillighed ændrer sig undervejs, så du kan tilpasse din pakketering, positionering og prissætning derefter.

Al den info skal danne grundlag for den optimale sammensætning af 1) din prismodel, 2) dit prispunkt og 3) din prisside.

Hvis vi eksempelvis tager udgangspunkt i en ‘Tiered’ prismodel, kunne de forskellige tiers, dit prispunkt og din prisside se således ud:

• Prispunkt: Betalingsvilligheden hos de pågældende personaer, fx 0, 25, 50, custom.
• Demografi: Beskriver demografien for de pågældende personaer, fx 1) Bootstrapped, 2) Startup, 3) Scaleup, 4) Unicorn.
• Mest værdiskabende features: Fremhæv de features der skaber mest værdi for hver persona.

Eksempel på prissætning med ovenstående parametre:

Derudover kan nedenstående hjælpe dig med at tage endnu bedre beslutninger undervejs:

• Kend din LTV/CAC ratio. Det hjælper dig med at forstå, hvorvidt din prissætning understøtter din forretning.
• Prissætning ejes ikke af én afdeling. Prissætning sker på tværs af marketing, salg, product, customer success og ledelsen. På den måde står I stærkest til at ramme den optimale position, prispunkt, pakketering, etc. der rammer din målgruppe mest effektivt.
• Spørg løbende jeres kunder og potentielle kunder. Vend dig til at spørge dine kunder om, hvad de gerne vil have ud af at bruge dit produkt. På den måde slipper du for al gætteriet og kan basere dine beslutninger på deres faktiske behov.
• Lad vær med at overkomplicere din pris. Det er nemt at blive opslugt og komme til at gøre det overkompliceret. Fokusér på at holde din prissætning så simpel som overhovedet muligt - det gør både acquisition, retention og potentielle opsalg langt nemmere for både dig og dine kunder.
• Gør prissætning til en løbende proces. Dine kunders behov ændrer sig, dit produkt bliver løbende udviklet, etc. Derfor vil jeg anbefale, at du gør din prissætning til en løbende proces, hvor I konstant optimere prisen.
• Hvad hindrer virksomheden i at vækste? Fokusér jeres indsatser efter hvor skoen trykker mest. Eksempelvis:
  - Dårlig unit economics? Så skal du formentlig kigge på din prissætning.
  - Dårlig user retention? Så skal du nok kigge på både din prissætning og pakketering.
  - Dårlig MRR retention? Så er det formentlig din prissætning og value metric, du skal kigge på.
  - Dårlig acquisition? Så er det muligvis din value proposition og kanaler, du skal kigge på.
  - Dårlig konvertering? Så er din prissætning formentlig også en del af det.
  - Etc.

Det var det for denne gang! Jeg håber, du kunne bruge det og har fået noget inspiration til, hvordan du kan gøre din prissætning til en vækstmotor 😊

Har du nogle spørgsmål, kommentarer eller input, så smid endelig en kommentar nedenfor 👇

… og ellers ses vi i din indbakke igen om et par uger 👋